Kærligt talt – bog

bog

Kort om bogen
“Kærligt talt – 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog”

Du bruger det hver dag. Over for dig selv. Over for andre. Og om stort set alt. Det handler om dit sprog og de muligheder, det giver dig for at skabe positive forandringer i dit liv.

Har du tænkt på, at du ved at ændre dit sprog kan blive set, hørt og forstået? Undgå misforståelser og verbale angreb? Eller blive bedre til at lytte? Selvfølgelig er du ikke herre over, hvad andre siger – men du bestemmer selv, hvordan du forholder dig til det.

Sproget påvirker os og andre mere, end de fleste af os er opmærksomme på. Bruger du dit med ny bevidsthed, kan du opnå indre ro og kærlige relationer. Når du har været igennem de 5 trin i denne bog, vil du vide hvorfor – og præcis hvordan, du arbejder med dit sprog, så du får det bedste frem i dig selv og andre.

Det er et stykke arbejde, der skal gøres, og bogen giver ingen smarte smutveje. Til gengæld er den fuld af effektive ord, tankevækkende øvelser og rammende pointer.

Brug dit sprog med større bevidsthed og udtryk den, du dybest set er.

Det har du, kærligt talt, fortjent!

Baggrunden for bogen 
Jeg har altid haft noget med ord – noget med sproget. Da jeg lærte at skrive i skolen, nød jeg at lege med ordene. Jeg elskede at skrive danske stile og skrev i spandevis af digte og historier til min skrivebordsskuffe.

Senere lærte jeg ordenes kraft igennem timevise diskussioner hen over køkkenbordet derhjemme. Jeg blev trænet i at argumentere og overbevise. Jeg blev trænet i at tale. Og jeg elskede at tale. Meget. Gerne. Længe.

Det er først langt senere i mit liv, at det er gået op for mig, at ord har magt. Ikke blot fordi jeg havde det i min magt, men også fordi det skaber tilstande i os. Ord skaber billeder i os. Ord skaber vores virkelighed.

Mit liv var fyldt med ord. Jeg kunne forsvare og forklare andre ud af sokkerne. Mit hoved var fyldt med ord. Og sagen er, at jeg aldrig lyttede. Sådan rigtigt. Jeg var mere optaget af at tale end af at høre efter. Mere optaget af at meddele mig end at få oplysninger og være nysgerrig. Mere optaget af mine holdninger end af andres vinkler.

Jeg fik relationer, der støttede dette mønster. Relationer, der gik ud på at kunne tale, tale, tale. Forsvare, forstå, forklare. Og jeg var aldrig rigtig lykkelig. Aldrig rigtig glad – sådan gennemglad. Og mine forhold var præget af skænderier om, hvem der havde ret eller hvem, der vidste mest. Når vi talte sammen, var det nærmest som om, det var en konkurrence i, hvem der vidste bedst, hvem der var klogest.

Det eneste, jeg virkelig bare ville, var at være ok. Jeg ville bare gerne føle mig set, hørt, forstået. Men så, hørte eller forstod ikke selv. Jeg ville bare gerne mødes som det dejlige menneske, jeg er. Men mødte ikke andre, som de dejlige mennesker, de er.

Jeg havde travlt – med at overtale, med at analysere, med at forklare eller forsvare. Det kørte rundt i hovedet på mig og jeg var konstant 3 skridt foran andre for at være på forkant. Jeg var et ”hovedmenneske” – mit liv foregik i mit hoved og efter mit hoved. Og det havde jeg brug for ord til.

Meget stressende, meget utilfredsstillende og jeg var alt andet end glad.

Mit ”wake-up”-call kom, da jeg som alene-mor en aften sad ved middagsbordet med min 3-årige datter og sagde til hende: ”Man sidder ikke med albuerne på bordet, når man spiser”.

Pludselig tænkte jeg på, hvad jeg VIRKELIG sagde. Hvem er ”man”, hvem er det, der siger, at man ikke sidder med albuerne på bordet, når man spiser? Hvor kom det fra? Mente jeg det, eller var det bare en arvet vane? Hvordan skulle min datter vide, hvem hun skulle protestere overfor, når der ikke var afsender i meddelelsen?

De tanker satte en masse andre tanker i gang. Jeg begyndte at gå på jagt efter mine egne ord, mine egne historier. Hvad SAGDE jeg egentlig? HVORDAN sagde jeg det? Var det sandheden? Hvad gjorde det ved mig, det jeg sagde?

Senere udvidede jeg min opdagelsesrejse til at se på, hvad der skete, når andre talte sammen. Hvad skete der egentlig i ordvekslingen? Hvad gjorde det ved folk – det, der blev sagt?

Jeg gik på kurser i kommunikation, i forhandlingsteknikker, i systemiske processer og undersøgte, tjekkede, undredes.

Undervejs i forløbet ændrede jeg selv mit sprog. Jeg ændrede den måde jeg talte til min datter på. Det tog sin tid og var i begyndelsen ganske uvant. Indimellem syntes jeg, at jeg lød som Jesper Juuls bog ”Dit kompetente barn”, side 57 (eller vælg selv en side). For jeg var nødt til at øve mig meget på at sige tingene på en helt anden måde.

Jeg gik på jagt efter de historier om mig selv og om mit liv, som jeg selv lavede og som ikke støttede mig. Jeg fandt ud af, hvad der triggede mig, når andre talte. Jeg lærte at sætte mig selv på pause, så jeg i processen kunne nå at trække vejret og tænke mig om. Jeg lagde mit sprog om. Jeg ændrede mit sprog fra et typisk ”jeg er offer for livet”-sprog til ”jeg tager det fulde ansvar for min egen lykke”-sprog.

I dag har jeg fred i mit indre. Fred i mit hoved. Jeg er glad hver dag. Jeg har sunde relationer. Jeg møder ikke længere mennesker, der ikke er kærlige og søde. Måske fordi jeg ikke længere ser det uperfekte og ukærlige – måske fordi jeg ikke tiltrækker ubehagelige mennesker længere.

Mit forhold til min datter, der nu er teenager, er kærligt og respektfuldt, hvilket for mig er det allervigtigste. Hun var katalysator og inspirator hele vejen, og mit håb – mit pejlemærke – var at jeg ville have præcis det kærlige forhold til hende, som jeg har i dag. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville have haft det, hvis jeg havde holdt fast i min gamle måde at bruge sprog og ord på.

I dag elsker jeg at lytte, jeg er nysgerrig. Og jeg føler ikke behov for mange ord. Og de ord, jeg har brug for, har jeg øvet mig på er ord, som støtter det liv, jeg gerne vil leve og det menneske, jeg dybest set er.

I dag er jeg mig – et hjerte menneske mere end et hovedmenneske. Et hjerte menneske, hvor mit liv går mere efter mit hjerte. Og det har jeg ikke brug for så mange ord til.

Jeg erfarede, at kommunikation med andre handler om teknik – men mindst lige så meget – hvis ikke mere – om, hvad der foregår i dit eget hoved. Det handler om, hvad du selv tænker. Om dig selv. Om dit liv. Om situationen. Om andre. Og om, hvad du skaber for dig selv ved de ord, du bruger.

Og vigtigst af alt, så erfarede jeg, at jeg selv kunne ændre det hele. Jeg havde det fulde ansvar og den fulde magt til det. Det gav frihed og gav mig vejen frem.

Jeg har brugt min viden og erfaring som coach og underviser og har gang på gang set folk vokse, når de oplever deres eget potentiale og deres ords magt.

Med denne bog vil jeg give dig mulighed for selv at opleve indre ro og kærlige relationer ved at bruge dit sprog meget bevidst. Du får alle mine erfaringer fra mit eget arbejde og fra mit arbejde med klienter og kursister – kogt ned til 5 trin, der gør arbejdet enkelt – men ikke nødvendigvis let. Rigtig god læselyst.